Jeppe på Bjerget har i generationer har været spillet som en naturalistisk, midtsjællandsk bonderøvskomedie med museale overtoner og menneskelige ansigter, mere (Osvald Helmuth og senest Erik Wedersøe) eller mindre (Buster Larsen) sympatiske.

Det er 15 år siden, svenskeren Niklas Rådström skrev Hitlers barndom. Og vi kender ham bedst som forfatteren til de oversatte romaner Månen ved det ikke (1991) og Mens tiden tænker på noget andet (1993). De to romaner er gribende og usentimentale skildringer af barnets møde med ulykke og alderdom, med venskab og fjendskab mellem barn og voksen, med fantasi og fantasteri. Fortællervinklen, hele universet, er fyldt med mærkeligt sprog og skæv humor, som i Mit liv som hund.

Da tæppet går mødes vi af otte nøgne kvinder, der bare står og fylder hele den halvmørke scene. Efter noget tid bøjer de sig ned og ifører sig deres kjoler, der har ligget upåagtet omkring deres fødder. Hvis man ikke vidste det, så blev man klar over det her. At et menneske, en kvinde, der klæder sig på, kan være noget af det smukkeste i verden.

Sådan åbner forestillingen 8IQ – no woman no cry på det stadigt nye danseteater GRAN. Teatrets leder Palle Granhøj har som så ofte skabt forestillingen i tæt samarbejde med de medvirkende. Og de medvirkende er otte dansere, alle kvinder.

Vi er i Queen Victorias blege og bonerte Nordengland i 1840‘erne, i et fattigt, beskidt og industrielt dampende Coketown, hvor fantasien har ringe vilkår. Det er Hard Times, som Charles Dickens‘ berømte storroman hedder.

Handlingen udspiller sig i fabrikken, hos fabriksejeren, hos gøglerne ude i skoven etc. 30 roller, otte skuespillere, tre timer. Det kræver sit af både instruktør, skuespillere og tilskuere. Instruktøren, Lars Junggren, og skuespillerne, alle otte!, gør de enkelte scener intense i spil og gestik. Men det er et langt stykke at trække fantasien gennem.

Halfdan Rasmussen døde forleden, 87 år gammel. Det skete efter sigende med den nærmeste familie samlet omkring sig. I den første del af sit liv var han gift med Ester Nagel, som han traf i miløjet omkring tidsskriftet Vild Hvede, der senere ved hans mellemkomst blev til det stadig særdeles levende Hvedekorn.

Sammen med Ester Nagel fik han børnene Iben og Tom Nagel Rasmussen, der siden blev hhv. skuespiller (ved Odin Teatret) og sanger. I den sidste del af sit liv var Halfdan Rasmussen gift med sine gode ven, Benny Andersens første kone, Signe.

Da Else Marie Pade komponerede sine lydcollager og det første danske stykke elektronmusik i 1958, var det undergrund, så det ville noget. Elektroakustisk musik var en bastard, som det højkulturelle konservatorium og klassiske musikmiljø ikke ville have med at gøre. I dag er verden en anden. Eksperimenterede og klassiske genrer og generationer udveksler som det selvfølgeligste erfaringer med hinanden. En af de faktorer, der har fremmet den proces er demokratiseringen og udviklingen af computerteknologien.

Lyrikken er noget mærkeligt noget. På én og samme gang kan den bringe sproget på afveje og få folk til at rykke tættere sammen. Og bagefter? Bagefter er man ikke nødvendigvis blevet klogere på nogen af delene, men ofte en undren rigere. Det er værd at tænke over i de her dage, hvor vi har mistet Halfdan Rasmussen, en af de største undrere på livets og sprogets vegne.

Danske digtere i det 20. århundrede er et omfattende værk i 3 store bind. Det består af lang række af forfatterskabsportrætter og skrives af bred vifte af forskere, kritikere og forfattere. Peter Christensen Teilmann har skrevet om flg. forfatterskaber: Naja Marie Aidt og Peter Asmussen (bd. 3, perioden 1970-2000) Halfdan Rasmussen, Ole Wivel og Morten Nielsen (bd. 2, perioden 1940-1970) og Bodil Bech (bd. 1, perioden 1900-1940).

Faglitterær dobbeltanmeldelse af M. J. Elf og L. H. Kjældgaard (red.): Mere Lys! Indblik i oplysningstiden i dansk litteratur og kultur og M. J. Elf: Apropos smagen. Repræsentation, mad, danskpædagogik og andre problemer omkring Ludvig Holbergs Peder Pårs.

Om som om giver en bred indføring i realismebegrebets historie og brug på tværs af skel mellem traditionelt adskilte discipliner som fx sprogvidenskab og litteraturvidenskab; desuden rummer bogen en række analyser af bl.a. Lars von Triers og Kristian Levrings film og af Bent Vinn Nielsens, Jeff Mathews’ og Helle Helles nyere prosaværker.