Peter Christensen Teilmann  
kontakt / foredrag & kurser / kulturformidling / publikationer / cv
 
 
 

publikationer

>> skønlitteratur
faglitteratur
journalistik

 
bøger
Horsens afterbeat (2011)
Friværdi (2007)
Pauser (2000)
Kendemærket (1998)
Håndens værk, hændernes tegn (1991)

udstillinger
Post Scripta (Galleri Binz 39, Zürich, Schweiz)
Kendemærke (Ovengaden, København)
Passage (BogForum/Afsnit P)
Vinduet (Hvedekorn/Afsnit P)
I (li)ve (Afsnit P)

tidsskrifter
Hvedekorn nr. 4 2003
Apparatur nr. 2 2002
Øverste kirurgiske 1998
Ildfisken nr. 20 1997
Hvedekorn nr. 4 1997
Hvedekorn nr. 3 1997

audio
Halvvejs til Halfdan (2002)
 

Pauser
se tekstprøve
se encyklopædi i pdf format

Digtsamling, 55 sider. Forlaget Borgen 2000

Pauser har motto af Göran Sonnevi: ”Att ta bort det, allt som jag vet inte är sant”. Pauser indfanger de steder og situationer, hvor livet falder i staver eller mennesker tvinges til at standse op. Dramatiske (dødens) såvel som udramatiske (omsorgens) episoder og ophold, hvor undtagelsen bliver reglen, ophold man ofte forlader med uforettet sag, man tvinges til at se i øjnene, til både at tøve og vælge overfor.

Pausers sidste afsnit, ’Persona’, rummer ti prosadigte, der er i dialog med en lang tradition indenfor moderne lyrik og med ældre og yngre forfatterskaber fra Peter Seeberg og Halfdan Rasmussen over Jørgen Christian Hansen til Boris Boll-Johansen. Overalt tages tabubelagte emner op i stramme, rytmiserede digtformer og i et sprog, hvor paradokse billeder, talemåder og løst henkastede udsagn, rendyrket alvor og stille galgenhumor står side om side.

”Digtene i den er tætte og krævende. De vil læses flere gange og kan holde til det” (Morten Tjalve, Frederiksborg Amts Avis), ”fra det dystre til det dagligdags, hvor der hele tiden er noget på spil” (Bibliotekernes lektørudtalelse), ”en meget smuk og præcis formulering af det tomrum, der rammer den der har mistet” (Mai Misfeldt, Berlingske Tidende), ”Hammershøi-grå med et stort, indadvendt farvespektrum i sig” (Niels Brunse, Politiken), ”hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor” (Lars Bukdahl, Weekend Avisen)