Peter Christensen Teilmann  
kontakt / foredrag & kurser / kulturformidling / publikationer / cv
 
 
 

publikationer

lyrik
faglitteratur
>> journalistik

 
Reportage
Digte på udendansk – INDsam og indvandrerlyrik
Netværk og billedværk for børn – børnekultur
Cool collage – Svendborg bys 750 års jubilæum
Dage med DIEM – besøg på Dansk Institut for Eletroakustisk Musik

Baggrundartikel
Og Holberg længe leve – 250-året for Holbergs død

Kronik
Halfdan tidløs

Kommentar
Slet spilfægteri

Anmeldelse/litteratur
Af en anden verden – F. J. Billeskov Jansen
"Jeg gaar og gemmer mig i sære Tanker" – Tove Meyer
Sjusket og ihærdig i sin gangart – Naja Marie Aidt
Sunny Boy? – Morti Vizki
Holberg i hoved og røv – en række Holbergudgivelser

Anmeldelse/teater
Regien (klumme)
Turell i byen by night – Jacob Christensens Det' Dan Turell
Cutting edges – Tracy Letts Killer Joe
Hård nød at knække – Charles Dickens' Hard Times
Djævlerier – ny dansk dramatik
Blind alarm – Erling Jepsens Anna og tyngdeloven
Kød og kærlighed – Lee Halls Cooking with Elvis
Til kanten – Marie Jones' Stones in his Pockets/Ægte jyder
Drilske dæmoner – Henrik Sartou og Akutagawas Dæmonernes port
Pigedans – Granhøj Dans' 8IQ
Ordets magt – Niklas Rådströms Hitlers barndom
Sort og hvidt – Shakespeares Vintereventyr
Larsens Jeppe: kåd, komisk og klassisk
Halvgjort gerning – Den Stundesløse
Jean de Søren Sætter – Jean de France
 

Sunny Boy? (Litteraturmagasinet Standard)

Lyrisk implosion. Sådan kunne man med rette betegne Morti Vizkis nye digtsamling »Sol«, hvor den er bedst. Selv om samlingen med sine titler og hele attitude retter sig voldsomt udad, sådan som Vizki oftest opfattes og langt hen også selv poserer: sprælsk i sproget, sprængende i meningen — så er det implosionen, der står tilbage som første og blivende indtryk.

Samlingen alluderer til bestemte historiske referencer, som til ægyptiske overleveringer om faraoen Amenhotep og hans underskønne hustru Nefertete. Men det er med disse historiske referencer, som med Vizkis sprog: de er i digtenes entydige tjeneste. Det tjener intet særligt formål at forstå digtene ud fra deres henvisende og referentielle karakter; historisk og sproglig genkendelige forhold optræder kun som reminiscenser og rekvitter i det lille teater, Vizki skriver sine roller og digte til. På samme måde med den universelle og eksistentielle mytologi, solen står i centrum for. Solen, den hvis lys er som sandhedens: man skal ikke se direkte ind i det, for så bliver man blind for det væsentlige, man egentlig søger i den. I denne konventionelle optik vil det derfor virke som om Vizki formørker og blænder sine motiver, mere end han klargører og oplyser dem. Men han er, som den også mest af alt kun poserende dadaist Tom Kristensen skrev om sig selv, ironisk: »kun en lille digter, halvt en tænker, halvt en nar«. Dette er en kompliment!

Man kan sagtens opholde sig ved attituden Morti Vizki: den sprælske og dæmoniske lurendrejer-digter, der lader ord og reminiscenser af sætningsenheder stikke ud ved siden af den mening, de, skal man jo ikke tage fejl af, altid søger. Men Vizki er en af den slags digtere, der bevidst stiller sig mellem digtene og læseren. Og set i det lys kan man trods alt spørge, om han ikke mere og mere bliver lig den dystre, ironiske mand, der omtales i digtet »Fyrværkeri«, og som »Er kommet fjernt fra kliken/En mand med ekkoer nok til at dømme/Sig selv på selve sin henrettelses morgen«?

Skulle han ikke alvorligt og konsekvent prøve at udsætte sig selv for fællessprogets højeste fællesnævnere? Jeg mener, den gestikulære lyriske kreativitet, den kan han jo i overmål. Og den bliver let et tomt ekko af sig selv, nonsens for nonsens’ skyld. Og det får digtene til at tabe deres lyriske spænding. Den der visionært viser — vel at mærke på sin helt egen originale måde — det fælles uudsigelige, fremfor som nu, hvor digtene alt for selvbevidst poserer med den individuelle uforståelighed. Vizki kender vel disse forbehold til kedsommelighed. Men svarer han igen på dem igennem sine digte? Måske: »Det er også til dig/Du skal ikke holde op med de dårlige vaner/Du skal bare begynde din kærlighed«.