Peter Christensen Teilmann  
kontakt / foredrag & kurser / kulturformidling / publikationer / cv
 
 
 

publikationer

lyrik
faglitteratur
>> journalistik

 
Reportage
Digte på udendansk – INDsam og indvandrerlyrik
Netværk og billedværk for børn – børnekultur
Cool collage – Svendborg bys 750 års jubilæum
Dage med DIEM – besøg på Dansk Institut for Eletroakustisk Musik

Baggrundartikel
Og Holberg længe leve – 250-året for Holbergs død

Kronik
Halfdan tidløs

Kommentar
Slet spilfægteri

Anmeldelse/litteratur
Af en anden verden – F. J. Billeskov Jansen
"Jeg gaar og gemmer mig i sære Tanker" – Tove Meyer
Sjusket og ihærdig i sin gangart – Naja Marie Aidt
Sunny Boy? – Morti Vizki
Holberg i hoved og røv – en række Holbergudgivelser

Anmeldelse/teater
Regien (klumme)
Turell i byen by night – Jacob Christensens Det' Dan Turell
Cutting edges – Tracy Letts Killer Joe
Hård nød at knække – Charles Dickens' Hard Times
Djævlerier – ny dansk dramatik
Blind alarm – Erling Jepsens Anna og tyngdeloven
Kød og kærlighed – Lee Halls Cooking with Elvis
Til kanten – Marie Jones' Stones in his Pockets/Ægte jyder
Drilske dæmoner – Henrik Sartou og Akutagawas Dæmonernes port
Pigedans – Granhøj Dans' 8IQ
Ordets magt – Niklas Rådströms Hitlers barndom
Sort og hvidt – Shakespeares Vintereventyr
Larsens Jeppe: kåd, komisk og klassisk
Halvgjort gerning – Den Stundesløse
Jean de Søren Sætter – Jean de France
 

Dage med DIEM (Information, marts 2002)

Da Else Marie Pade komponerede sine lydcollager og det første danske stykke elektronmusik i 1958, var det undergrund, så det ville noget. Elektroakustisk musik var en bastard, som det højkulturelle konservatorium og klassiske musikmiljø ikke ville have med at gøre. I dag er verden en anden. Eksperimenterede og klassiske genrer og generationer udveksler som det selvfølgeligste erfaringer med hinanden. En af de faktorer, der har fremmet den proces er demokratiseringen og udviklingen af computerteknologien.

Sådanne fremskridt kræver på et tidspunkt at blive sat på institution, så musik og teknologi bliver bragt på højde med hinanden og deres indbyrdes proces professionaliseret. Hvis ikke det havde været for elektroakustiske institutter rundt om i verden, så havde vi f.eks. ikke fået synthesizeren, som vi har kendt den i mange år nu.

I Danmark fik vi det første institut i 1986, da Wayne Siegel ene mand satte gang i Dansk Institut for Elektroakustisk Musik, i daglig tale DIEM. Her i 2002 har DIEM så bestilt syv unge elektronmusikere til at remixe Else Marie Pades mere end 40 år gamle elektroakustiske musik. Pade, der som en af de første skabte samtidsmusik ud af samtidens lyd, gøres nu samtidig med vores tid og lydkultur. Pades Syv Cirkler remixed er kun et eksempel blandt mange på de samarbejder og produktioner, som initieres af DIEM.

Ex-DIEM?

DIEM er, fortæller direktør Wayne Siegel, en selvejende institution, hvis eksistens for 90 procent af pengene hviler på de små tre mio. kr. årligt, de hidtil har modtaget fra Statens Musikråd. Nu er Statens Musikråd, som egentlig er et fagligt rådgivende organ, blevet pålagt at føre sparekniven på små 19 mio. kr. Derfor meddelte de forleden DIEM, at hele deres driftstilskud ville falde bort.

Sjældent har man oplevet et helt miljø, det danske såvel som det internationale, reagere så stærkt, samlet og entydigt (hallo, forfattere!) på grønthøster-metoden som i DIEM‘s tilfælde: Dette er en kulturel katastrofe af rang, der med Princeton-professor Paul Lanskys ord vil skære »en højst professionel organisation i verdensklasse« af ved roden. Men DIEM lever et ret så upåagtet liv i den danske offentlighed, og så hjælper det pokker, at de hører til i den internationale elite på sit felt.

Carpe diem

DIEM‘s fem faste ildsjæle arbejder under beskedne, men højst professionelle forhold i baglokalerne til Musikhuset i Århus. Symbolsk placeret mellem på den ene side det nye, højambitiøse danseteater, Gran Dans, og det ligeledes nye endnu kun halvt opførte kunstmuseum.

»DIEM er enestående alene på det grundlag,« siger administratoren Hans Sydow, »at instituttet dækker de fire funktioner, der ellers ofte skilles ad inden for faget: produktion, forskning, undervisning og formidling«.

Hans Sydow er, ud over at være administrator på DIEM, manden bag lydproduktioner som Glimtvis med Tom Kristensen, Brødrene Gedicht med Rune T. Kidde Povl Dissing og Mellem stationerne med lyrikeren Christian Yde Frostholm. DIEM er, fortæller Hans Sydow, med overalt i kulisserne, hvor kunst og teknologi arbejder som frontkæmpere for hinanden. Sydow giver sig i kast med at fortælle om instituttets mangeartede aktiviteter. Han

taler i fortid, nutid og fremtid på én gang og har ganske glemt den øjeblikkelige krise.

DIEM trådte for alvor i internationalt karakter i 1994, da instituttet forestod den verdensomspændende 19. Internationale Computer Music Conference.

»Vi arrangerer MIX, en årlig festival for elektronisk musik, vi samarbejder med Dacapo om CD-udgivelser af elektroakustisk musik,« fortæller Hans Sydow. »Vi står for elektroniske kompositioner, der spilles i forbindelse med oplæsningen af Otto Steen Dues oversættelser af Illiaden og Odyséen, Halfdan E‘s Dan Turell-cd var ikke blevet til noget uden os, vi bidrager til internationale udstillinger og arrangementer, vi underviser børn i brug af teknologi og forståelse af lydbilleder, vi understøtter komponister med professionelle studier og teknisk bistand, og det er både akademisk skolede folk som Fuzzy og de unge Laptop-komponister, vi er arkiv for en mængde elektroakustiske optagelser osv.«

»Men det vigtigste er,« Sydow kommer i tanke om den øjeblikkelige krise, »det vigtigste i den situation, vi er i nu, er måske, at to tredjedele af vort budget går direkte videre til kunstnerne, til arrangementer, koncerter og aktiviteter. Vi sidder altså ikke og bureaukratiserer midlerne væk.«

At sænke flagskibe

Alt dette viser på fornemste vis, hvordan en institution kan besidde klassiske, konserverende og arkiverende funktioner og på samme tid være frontkæmper i kulisserne, i udviklings- og produktionsfasen.

DIEM gøder det vækstlag, som den økonomiske grønthøster for tiden kapper topskuddene af. Det er der ved Brian ikke megen fremtidssikring over.

Historien om DIEM kan blive et eksempel på, hvor absurde argumenterne bliver, når man fører den økonomiske grønthøster gennem den kulturpolitiske slagmark. Et af de stående argumenter har jo været, at det kulturelle bureaukrati skal skæres ind til benet til fordel for direkte støtte til kunstnerne og det kulturelle arbejde. Men i DIEM‘s tilfælde går som sagt to tredjedele af budgettet allerede direkte videre til aktiviteter, der giver resultater. De burde tælle. De taler for sig selv.

DIEM er for nyligt valgt til at være et kulturelt flagskib for Danmark ude i verden, når vi skal have EU-formandskabet til efteråret. Det sker altså samtidigt med, at regeringen har bragt Musikrådet i den umulige situation, at de må tage DIEM som gidsel i et politisk nedbrydningsmenageri, der har lige så lidt horisont som finkulturens afvisning af Else Marie Pades elektronmusik i 1950‘erne. Det er noget af en cirkel, man der slutter. Måske. Statens Musikråd afgør sagen på mandag.

© Dagbladet Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

http://www.information.dk - arkiv@information.dk