Lys over Svendborg er en stor musikforestilling med over 100 medvirkende skuespillere, musikere, sangere – professionelle og amatører, og med Svendborgs skyline og solnedgang som bagtæppe. Anledningen er Svendborgs 750 års jubilæum som købstad.

Byen stander i våde og noget må gøres. Et råd nedsættes – og hvilket råd! Foruden Peder Most og portugisiske Eleonora, der fik Svendborg i morgengave, byens æresborger, digteren Johannes Jørgensen, egnens drukdigter og indforståede outsider Tom Kristensen iført tweed-knickers og en stadig kæp i øret, byens skytshelgen Skt. Nikolai, Elvira Madigan og en pragtfuld bøs Sixten Sparre. De igangsætter et historisk gameshow a la Hvem vil være millionær? og Martin, en ung historiestuderende fra Roskilde, vinder.

Martin fører os gennem en collage af begivenheder og ulykker som kolera, krig og provinsialisme. Men også gennem verdener som den på Rottefælden for 100 år siden med syngepiger som vi i dag kun kender dem på Bakken – scenen er et af forestillingens musikalske og spillemæssige højdepunkter.

Vi er hvad vi vil

Centralt står historien om A.P. Møllers far, altså Mærsks farfar, der kom til byen for mere end 100 år siden for, midt i en sundby med sejlskibe i træ, at opbygge et stål- og dampskibsværft, og mødte megen modstand. »Folk her ejer ikke betænkelighedens nådegave«, siger A.P.‘s far.

Den tavse Kristian stærkt spillet af Morten Aa Hemmingsen optræder som en historisk figur a la Pontoppidans Lykke-Per, der aner vandets kraft som en livskraft. Men Kristian er misforstået til alle tider. Vi satser på, hvad vi har, men ikke hvad vi kan få. »Folk øjner kun drømmen, og ikke tanken bagved,« siger Kristian. Men tanken forløses ved Rosas fremmedartede kærlighed – hun har blod i årerne fra de spanske soldater, der opholdt sig på egnen efter Englandskrigen – og Martins historiske indsigt. Det er de tre, som både lever i tiden og ikke gør det, der er forestillingens budbringere: Under det, vi tror, vi er, er vi også noget andet; vi er – som den visonære realist Tage Skou-Hansen har udtrykt det – også det vi tror og vil.

Varmt emne: motorvej

Da Martin til sidst fremlægger Kristians plan for rådet, spørger de ikke til dens realisationsværdi, men til dens kraft og poesi. Svaret sættes i perspektiv af et hot emne i den lokale debat om det fremskridt som alle tror åndeløst på: etableringen af en motorvej til Svendborg.

Der venter en pragtfuld teateraften, hvis man har gehør for forestillingens højstemte humør og underspillede selvironiske lune, der tager kampen om med det politiske teaters klicheer og sætter kærligheden til musikken, byen og livet i centrum.